Ulige inflation

I de seneste 20 år er det amerikanske forbrugerprisindeks steget med 52 %, eller hvad der svarer til lidt over 2 % p.a. Men udviklingen i forbrugerprisindekset er et vægtet gennemsnit, og underliggende har priserne på varer og serviceydelser udviklet sig vidt forskelligt.

Samfundsmæssige implikationer

I kølvandet på Trumps valgsejr har der været stort fokus på den økonomiske splittelse i det amerikanske samfund. Middelklassen har ikke haft reallønsfremgang siden 70’erne, og samtidig er priserne på uddannelse og sundhedsydelser steget kraftigt. Forbrugerprisindekset er som sagt et vægtet gennemsnit, men hvis man ændrer vægtene i forhold til de forskellige indkomstgruppers forbrugsmønster, viser det sig, at det er de laveste indkomstgrupper, som har oplevet de største prisstigninger. Inflationen har dermed været med til at øge uligheden i samfundet.

Investeringsperspektiv

Som investor er det interessant at analysere prisudviklingen, da den fortæller noget om virksomhedernes ”pricing power” – dvs. virksomhedernes evne til at fastholde eller hæve priserne. Et godt eksempel på manglende ”pricing power” er blandt TV-producenter. Her har intens konkurrence sørget for faldende priser, hvilket rammer indtjeningen hos producenter, såsom Samsung og Sony. Så når forbrugerne nyder gavn af faldende priser, er det på bekostning af investorernes afkast.

2 responses to “Ulige inflation

  1. Man savner lidt den sammenhæng du beskriver. At vare-service kurvens inflation er relativ skæv mellem indkomstgrupper.

    Grafen du viser siger ikke meget. Det kræver en større filosofisk diskussion at ekstrapolere information om sociale klasser, herudfra. legetøj som særskilt komponent?

    Man savner også lønudviklingen, og ikke mindst det mest inflationære og skæve produkt af dem alle. Inflationen i de finansielle produkter.

    Købekraft, målt som mad på bordet og tag over hovedet, er udmærket at kvantificere med den tradtionelle inflationsopgørelse. Både absolut og relativt.

    Men ulighed, måles på en bredere kurv indeholdende også finansielle aktiver/passiver.

    Jeg er dog overbevist om at din konklusion ikke ændrer sig ved at inddrage også disse produkter. Tværtimod.

  2. Der er måske alligevel en faktor der kan ændre konklusionen noget. Erstatte OER komponenten med prisudviklingen på ejendomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *