Aktiebobler og dårlig timing

Den amerikanske økonomiprofessor Robert Shiller modtog i 2013 Nobelprisen i økonomi. Shiller, som modtog prisen sammen med to andre amerikanske økonomer, fik bl.a. prisen for hans langvarige studier af aktiemarkedet. Da Shiller modtog prisen, var han dog allerede verdenskendt (i hvert fald blandt økonomer), da han havde præsteret at forudsige både it-boblen, som sprang omkring årtusindskiftet, samt boligboblen som udløste finanskrisen.

Shillers forudsigelser vækker naturligvis respekt og anerkendelse. Men én ting er at identificere og forudsige en boble, en anden er, hvordan man investeringsmæssigt forholder sig til en potentiel boble. Problematikken er illustreret i figuren, hvor Shillers berømte forudsigelse er indtegnet.

Dårlig timing

Allerede i slutningen af 1996, i et møde med den daværende centralbankchef Alan Greenspan, udtrykker Shiller sin bekymring for udviklingen på aktiemarkedet. Bekymringen skulle vise sig at være reel, men der gik altså 3 år før, boblen bristede, og på den tid steg aktiemarkedet med mere end 100 %. Så selvom markedet efterfølgende faldt næsten 40 %, ville man stadigvæk stå med et positivt afkast, havde man investeret i 1996. Set fra en investors synspunkt var Shiller alt for tidligt ude.

Investeringshorisonten er afgørende

Episoden fungerer som en glimrende påmindelse. En påmindelse om, at en given portefølje som udgangspunkt bør reflektere investorens investeringshorisont. Det vil sige, skal man f.eks. bruge sine penge om 1-2 år, så bør man have en relativ lav aktieandel, det gjaldt i 1996, og det gælder i dag.

linkedin.com/in/langmack/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *