Seneste generation af meningsløse forkortelser: FANG, FAANG, FANG+

At generalisere er et basalt menneskeligt instinkt. Uden generaliseringer ville verden være uoverskuelig. Men når vi grupperer mennesker eller lande med meget lidt til fælles, fordrejes vores verdenssyn. Sådan skriver den nu afdøde Hans Rosling i hans i øvrigt anbefalelsesværdige bog ”Factfulness”.

Instinktet til at generalisere gælder også for den finansielle verden, hvor et eksempel kunne være de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). En forkortelse opfundet af Goldman Sachs tilbage i 2003. Hvad disse fire lande har til fælles er stadig en gåde, men i dag, 15 år senere, taler folk stadig om BRIK-landenes store investeringspotentiale.

Et andet eksempel kunne være kategoriseringen af hhv. cykliske og defensive selskaber. Hvor de defensive selskaber – i teorien – er mindre følsomme over for den økonomiske konjunktur. Problemet er, at kategoriseringen sker på baggrund af selskabets sektor (som i sig selv er en generalisering) og ikke bygger på en analyse af det enkelte selskab, og dermed ignorerer man, hvordan selskaberne historisk har klaret sig, når konjunkturen vender.

FANG-aktierne (Facebook, Amazon, Netflix og Google) er blot endnu en forkortelse, som investeringsmæssigt er mere eller mindre tilfældig, men som ikke desto mindre har fået enorm opmærksomhed – se figuren. Selskabernes fællesmængde er, at aktiekursen er steget kraftigt, og at de alle, om end på hver deres måde, associeres med IT-sektoren. Forretningsmæssigt er der dog enorm forskel på de enkelte selskaber, og de kæmper med vidt forskellige konkurrenter. Så selvom det mentalt er nemmest at slå dem over én kam, er man som investor bedst tjent med at analysere selskaberne individuelt.

One response to “Seneste generation af meningsløse forkortelser: FANG, FAANG, FANG+

  1. Ironisk nok er det en ret stor generalisering at skrive, at de nævnte selskaber kun har til fælles at de associeres med IT-sektoren. De 4 selskaber (og Apple) er de usammenligneligt største inden for dataindsamling om befolkningen, som er en af de potentielt mest værdifulde produkter af digitaliseringen af samfundet. Som følge af dataindsamling, investeres der tungt i kunstig intelligens i alle disse selskaber, noget som kan skabe uvurderlig værdi i mange andre sektorer på sigt. Så det er langt fra en tilfældig forkortelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *